JOHN WINTHERS PLADS – URBANE FORHAVER
Dette projekt står på skuldrene af tidligere analyser og forslag til pladsens indretning. Parkeringskælderen er nu færdigetableret, og ovenpå den er den nye byplads blevet anlagt. Beslutningen om at skabe en levende og aktiv plads midt i Frederiksberg er nu blevet realiseret.
I dialogen med områdets beboere og brugere blev det tydeligt, at borgerne på Frederiksberg ønskede sig en byplads med liv, bevægelse og fællesskab – et sted for alle aldersgrupper. I dag er disse ønsker opfyldt. Loppemarkedet har fået sin faste plads i området igen, og naboerne som 4. Maj Kollegiet og Møstings Hus indgår nu naturligt i pladsens miljø, hvor deres smukke bygninger sammen med rådhuset danner en harmonisk ramme om det nye byrum.
Den nye byplads i hjertet af Frederiksberg er blevet en gave til området. Hvor der tidligere lå en stor parkeringsplads med fokus på trafik og parkering, sætter byen nu pulsen fri i et grønt, rekreativt rum, hvor byliv og natur mødes.
Pladsen bag Frederiksberg Rådhus har fået nyt liv og ny identitet. Det, der engang var en bagside og et praktisk byrum, er i dag et samlingspunkt for borgerne – et sted, hvor der året rundt leves, mødes og opleves.
Planer og diagrammer ETN Arkitekter /Illustrationer RUM Arkitekter
Fotograf: Niels Vestergaard, film-foto.dk
Frederiksberg Have breder sig nu helt ud til Smallegade, hvor bygulvet danner diagonale forbindelser, der binder byen og haven tættere sammen.
På den måde er forhaverne blevet til en række aktive kantzoner, der “æder sig ind” omkring det gamle Bredegade-forløb og skaber nicher og opholdszoner med forskellige tematikker.
Hvor det tidligere kun var Rådhuset, der lå direkte ud til pladsen, indgår nu alle de historiske bygninger som en integreret del af byrummet. Møstings Hus står direkte på bygulvet, og kollegiet er blevet en aktiv del af pladsen gennem en styrket sammenhæng og forbindelse til området.
Andebakkedammen er blevet til Andebakkesøen – en aktiv klimasø, der fremstår så naturlig som mulig, samtidig med at den fungerer som et legende og sanseligt element i bypladsen.
Ønsket om en aktiv zone i hjørnet ved transformerstationerne er blevet imødekommet med et område, der inviterer til bevægelse og aktiviteter for pladsens brugere.
Kunst og formidling indgår som et gennemgående tema i tæt samarbejde med Møstings Hus, der som naturlig medspiller bidrager til formidlingen i det, der nu kaldes Kunstskoven.
Med reference til den gamle Solbjerg Landsby er det store terrasserede landskab med leg og ophold realiseret som Solbjerget. Solbjerget udgør i dag overdækningen for nedkørslen til parkeringskælderen og fungerer som et centralt opholds- og aktivitetsområde.
Ved zonen omkring rådhuset griber bygulvets belægning fat i Smallegade og trækker bylivet ind på pladsen. Her er der etableret en åben, permanent pavillon til mindre og eventuelt daglige boder, som skaber liv og variation i byrummet.
Diagrammet “Det blå og det grønne” viser hvordan al eksisterende beplantning bevares – og yderligere suppleres med yderligere træer og store plantebede med høj biodiversitet. Desuden rummer projektet et stort klimasikringsprojekt med underjordiske regnvandskassetter der kan rumme op til en såkaldt 100-års hændelse.
Diagrammet ovenfor viser undersøgelse af hvordan det populære loppemarked kan placeres på bypladsen i en strædeformation, der understøtter oplevelsen af pladsen.
