Pladsen bag Frederiksberg Rådhus – Urbane Forhaver
Dette dispositionsforslag står på skuldrene af tidligere analyse og forslag til pladsens indretning.
Anlæggelse af parkeringskælderen er allerede godt i gang – og beslutningen om anlæggelse af en ny byplads er truffet og skal nu eksekveres, når parkeringskælderen er færdigbygget. Det forventes at arbejdet med etableringen af pladsen kan starte i løbet af 2024.
I tidligere dialogprocesser med områdets beboere og brugere har det været tydeligt, at borgerne på Frederiksberg ønsker sig en aktiv og levende byplads – der henvender sig til alle aldersgrupper – og hvor bevægelse og fællesskab er i fokus. Det populære loppemarked skal igen huses i området, og de omkringliggende naboer – 4. Maj Kollegiet – Møstings Hus mfl. vil få en ny rolle, hvor de smukke bygninger sammen med rådhuset danner ramme om den nye byplads.
Etableringen af en levende byplads i hjertet af Frederiksberg bliver en gave til området. Hvor pladsen med sine mange parkeringspladser primært har haft et praktisk formål ift. trafik- og parkeringsafvikling vil stedet nu blive et rekreativt byrum, hvor byens puls fletter sammen med den grønne Frederiksberg have.
Pladsen bag Frederiksberg Rådhus har mange potentialer i sig. I mange år har pladsen haft karakter af et “praktisk” byrum – en bagside – med den store parkeringsplads. Området har kun været anvendt rekreativt, når de ugentlige populære loppemarkeder har været afviklet og pladsen kortvarigt har skiftet funktion.
Planer og diagrammer ETN Arkitekter /Illustrationer RUM Arkitekter
Tanken er at Frederiksberg Have breder sig helt ud til Smallegade samtidig med at bygulvet danner diagonale forbindelser, der forbinder byen med haven og omvendt.
På den måde opstår forhaverne som en række aktive kantzoner, der på en måde ”æder sig ind” omkring det gamle bredegadeforløb, og danner nicher og opholdszoner med forskellige tematikker.
Tidligere er det kun Rådhuset, der har været placeret direkte ud til pladsen. I den nye disponering forsøger vi at lade alle de historiske bygninger få en rolle på pladsen. Møstings hus står direkte på bygulvet, Og kollegiet bliver en aktiv del af byrummet ved at styrke sammenhængen og forbindelsen til pladsen.
Andebakkedammen bliver nu til Andebakkesøen, da vi arbejder med den som en aktiv klimasø og ønsker at gøre den så naturlig som mulig, samtidig med at den optræder som et legende element på pladsen.
Vi adresserer ønskerne om en aktiv zone i det her hjørne ved transformerstationerne, hvor der gives mulighed for at udvikle et område for aktive brugere.
Som et gennemgående lag arbejder vi med kunst og formidling i tæt samarbejde med Møstings Hus, som er en naturlig medspiller for udviklingen af det vi kalder kunstskoven.
Med reference til den gamle Solbjerg Landsby har vi kaldt det store terrasseret landskab med leg og ophold for Solbjerget. Solbjerget er overdækningen for nedkørselsanlægget til parkeringskælderen.
Ved zonen ved rådhuset griber bygulvets belægning fat i Smallegade og inviterer ind på pladsen. I nærheden af vejen og rådhuset har vi placeret en åben permanent pavillon, til de mindre og måske daglige boder.
Diagrammet “Det blå og det grønne” viser hvordan al eksisterende beplantning bevares – og yderligere suppleres med yderligere træer og store plantebede med høj biodiversitet. Desuden rummer projektet et stort klimasikringsprojekt med underjordiske regnvandskassetter der kan rumme op til en såkaldt 100-års hændelse.
Diagrammet ovenfor viser undersøgelse af hvordan det populære loppemarked kan placeres på bypladsen i en strædeformation, der understøtter oplevelsen af pladsen.
