Landskab & Byrum, Strategi & brugerprocessor

DRØN – NAKSKOV BYSKOLE

Fjordskolen Byskoleafdeling i Nakskov har været én af 7 skoler der blev udvalgt til realisering af projekt DRØN, en kampagne i samarbejde med Realdania og Lokale- og Anlægsfonden. DRØN's fokus er at vise hvordan skolens udearealer kan nytænkes, så de indbyder til mere leg og bevægelse for alle børn - også de mindst aktive. Med nye porte, aktivitetsrum og udnyttelse af de historiske byvolde vil Byskolen i Nakskov åbne den klassiske skolegård mod lokalsamfundet og anspore både elever og borgere til aktiviteter for hjerne, hjerte og krop.

Byskolens smukke gamle skolebygning fra 1915 er den markante ramme om skolegården, som ved projektets start – stort set – så ud, som da skolen blev bygget. Bare mere slidt. Der manglede en sammenhæng mellem ude og inde, og den anonyme skolegård fik bygningen til at fremstå mere respektindgydende, end den oprindelige intention nok har været. Med projektet skulle koblingen mellem skolegård og skolebygning nytænkes og forbedres, og der skulle skabes aktiviteter for hjerne, hjerte og krop. Visionen var at åbne skolen op for byen og forankre skolens uderum i lokalmiljøet. Målgruppen var udskolingselever, som skal motiveres til at bevæge sig 45 minutter om dagen. Eleverne har været aktive i projektudviklingen, hvor udvalgte elevambassadører har været på inspirationstur til København, og der er gennemført spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne og afholdt workshop med lærere og Ekstrakt arkitekter samt Streetmovement.

Sted: Fjordskolen Byskoleafdeling i Nakskov, Lolland
Bygherre: Lolland Kommune, Byskolen Nakskov
Team: ETN Arkitekter (Totalrådgiver) Ekstrakt Arkitekter (Underrådgiver) Streetmovement (Underrådgiver) AJ Consult (Rådgivende ingeniører) Cenergia (Underrådgiver, klima og energi)
Ydelse: Totalrådgiver

Tanken har været at bruge Nakskovs byvoldsruin og bastioner som afsæt for at lave et grønt bevægelsesforløb,som løber ind gennem skolegården og tager udgangspunkt i byvoldens historie og bastionernes markante, trekantede forsvarsværker. Bastionerne er udviklet til læringsrum og en ny multibane skal give mulighed for bevægelse, samtidig med at boldspillernes behov bliver tilgodeset. Og ikke mindst skal et udekøkken og en ny amfi-scene give mulighed for ophold, udeundervisning og trampolinhop        

 

 

Det centrale fokus i opgaven har været at motivere de store elever til mere bevægelse. Igennem et intenst forløb med en række elevambassadører har vi fundet frem til en række opgaver og fysiske udfordringer, som har ført frem til et egentligt program for skolegårdens udformning.

I forbindelse med opholdsterrassen er der anlagt et regnbed som aftager vandet fra store dele af skolens tag. Regnbedet anlægges som en frodig biotop i tilnytning til en at læringsområderne centralt i skolegården.

Ved indgangene fra Nørrevold og Vejlegadebro er der opstillet store lyssatte indgangsportaler med grafisk mønster i cortenstål. Portalerne trækker referencer til det historiske skibsværft, som havde stor betydning for Nakskov by.