2017 // GASTROHAVE VED CELF.

I et tæt samarbejde med CELF og kokkelinjen, er vi ved at udvikle en model for deres kommende Gastrohave. Haven skal være en køkkenhave der skal underbygge kokkeuddannelsen. Køkkenhaven skal tilbyde friske råvarer til kokkene - og skal "oplære" eleverne i at kunne dyrke og bruge lokale råvarer.

Gastrohaven skal være et integreret uderum med orangeri, intimt gårdhavemiljø, blandet med forsøgshaver, spiselige blomster, som dels giver noget smukt til tallerkenen og daglig glæde.

Elementerne i haven designes og tilpasses i materialevalg og udtryk så skolens egne elever, på de mange forskellige håndværksuddannelser, selv kan bygge og dyrke haven. Hen over efteråret 2017 og foråret 2018 vil haven tage form.