2015 / Marielyst torv og strandsti /

Marielys torv og strandsti er nomineret til DANSK LANSKABSPRIS 2015 og det i meget fornemt selskab med 4 andre smukke nominerede projekter. Se dem her

Den sidste etape 5 på Marielyst afsluttet og taget i brug af sæsonens mange badegæster. Det har været en fornøjelse at følge med i hvordan hele badegæsterne og de erhvervsdrivende i den grad har taget stedet i brug og at vores ønske om at bringe naturen tilbare til badebyen og fornemmelsen af af strand,sol og vand præger badebyen igen. 

I samarbejde med GHB Landskabsarkitekter og Grontmij har vi vundet konkurrencen om Marielyst Torv og Strandstrøg i foråret 2013. Et projekt under Realdanias Stedet Tæller pulje.

Lange varme badedage med sand mellem tæerne og små smutture til torvet for en svalende is i Rutebilkiosken. Laaaange lyse sommernætter ved det smukkeste Skt Hans bål på Stranden sammen med alle de andre studenterhuer eller de skønne vandreture en vintersøndag med is i tanget og frisk vind i ansigtet.

Alle sammen oplevelser der er rundet af stedet –Det er stedet der samler folk, fordi her er særligt og fordi naturen har formet sig sådan lige her at vi får lyst til at slå os ned. At vende tilbage til det samme sted og endda rejse langt for at komme hertil.  Det er stedet der tæller.

Det samme fornemmede Marie Jørgensen allerede i 1897, hvor hun fik tanken om at etablere et sommerpensionat sammen med sin mand på deres gård som var opkaldt efter hende, nemlig  ”Marielyst”.

Badehotellerne er blevet indbegrebet af sommerferiedrømmene.

Det er netop fortællingen om badehotellet som vi gerne vil puste nyt liv. Det er den historie som vi gerne vil introducere på Marielyst igen – og med den det eftertragtede sommerliv i tæt samklang med naturen.

Badehotelidyllen og naturen skal have et fast greb i Marielyst igen.

Marielyst har over årene haft en lidt tilfældig udvikling som langsomt har udvisket bevidstheden om dens historie, men også koblingen til den fantastiske omgivende natur.

Vi skal vide, vi er ved havet helt oppe på torvet, vi skal have lyst til at gå barfodede omkring og mærke sand mellem tæerne og den svalende skygge fra fyrretræerne.

Vi vil i overført betydning omdanne hele Marielyst til badehotellet – med sin stemning af noget lyst og let – de stribede tapeter, pejsestuen og den store trappe op til verandaen med plankegulvet.

Stedet er værten – og gæsterne er alle os andre, der inviteres indenfor.

Badehotelkonceptet skaber en retningsgivende mulighed for at udvikle byens potentiale som naturskøn badeby.

Vores intention er ikke at designe os til den – men vi tror på at konceptet vil favne alle aldre og målgrupper og give folk lyst til at gøre det til deres eget, således at stedets erhvervsdrivende, beboere og gæster alle vil bidrage til et kvalitetsløft for det samlede Marielyst.

Ydelse: Totalrådgivning vundet i offentlige prækvalifikation
Samarbejdspatnere: GHB Landskabsarkitekter
Bygherre: Guldborgsund Kommune i samabejde med Realdania
Størrelse: -
Ingeniør: Grontmij
Status: igangværende anlægsarbejde
Adresse: Marielyst