2013 / Marinestation /

VINDER AF GULDBORG SUNDKOMMUNES ARKITEKTURPRIS 2013  se mere på Arkitektforeningens hjemmeside her

Marinestationen er omformet til et Formidlingshus, der på en gang formidler det unikke natur og fugleliv der findes på Odden, samtidig med at bygningen er gjort tilgængelig for offentligheden for udflugts- og kultur-formål.Tidligere blev huset på Damarks sydligste punkt benyttet til mandskabsbygning for forsvarets personale. Huset var vigtig under den Kolde Krig som lytte- og observationspost. Den eksisterende bygning er blevet åbnet op mod sydøst og nordvest ved at nedrive to fløje så kun den bærende konstruktion og tagskiven står tilbage. Herved skabes et mellemrum/gårdrum, der spænder mellem de to tilbageblevne fløje og giver den tidligere meget lukket Marinestation en åben karakter. Facaderne mellem de to bygninger er åbnet op med glasfoldedøre, så der er mulighed for udstillin-ger/arrangementer, der spænder på tværs af gårdrummet. Den udvendige belægning udføres af betonfliser, der løber som bånd gennem gårdrummet brudt af græsfelter. På de indvendige vægflader i gårdrummet har vi sammen med Glyholt grafiskdesign lavet en vægudsmykning der formidler stedets koldkrigshistorie, geologi og natur.

Ydelse: totalrådgivning
Samarbejdspartnere: AJ Consult og Glyholt Grafiskdesign
Bygherre : Guldborgsund Kommune
Størrelse: 450 m2
Status: Afsluttet
Adresse: Gedser Odde, Gedser