2015 / Safari Lodge Knuthenborg

Sammen med Knuthenborg Safaripark og Lolland Kommune har vi lavet et projekt omkring overnatning i den store smukke park. Projektet søges gennemført som en af 10 udvalgte projekter under forsøgsordningen for kyst- og naturturisme.

Projektet indeholder et mindre konferencecenter som placeres i en lysning i skoven som velkomst til stedet. Og to grupper af hytter placeres i skoven bag diget og på selve diget. Hytterne tilpasses kystlandskabet og skovens udtryk. Hytterne er formede som en meget enkel og æstetisk oplevelse der fokuserer på naturoplevelsen som det mest nærværende indtryk. Det er det bevidste fravalg af luksus som er luksus!! Det er sanserne som er i spil. Små referencer til Knuthenborgs eksotiske oplevelser fastholder den eventyrlige oplevelse. At sove med kig til stjernehimlen og med lyden af ulvene der tuder eller tigerne der brøler er i sig selv en unik og særlig oplevelse.

læs mere her: 

Ydelse: Arkitetkrådgivning og projektudvikling
Bygherre: Knuthenborg Safaripark
Status: Igangværende