2008 / Kanalhuse i Nordbyen /

I den nye bydel Nordbyen i Nykøbing Falster har tegnestuen udviklet et projekt med 21 fleksible boliger, placeret langs den nye Nordbykanal.
Kanalhusene er holdt i en stram arkitektonisk stil, hvor åbne rumforløb og gode lysindfald er højt prioriteret.
Bebyggelsen har den østvendte facade mod kanalen og skoven og den vestvendte facade mod de private gårdhaver. Med valget mellem tre forskellige boligstørrelser
og flere større gårdhaver, er intentionen at skabe fleksible boliger, der kan danne rammen om de mangerettede krav der stilles til en bolig gennem et livsforløb.

Boligerne er indrettet med to kerner: En til ophold og en til de mere private dele, soveværelse, badeværelse og bryggers. I opholdskernen er aktiviteterne samlet omkring et stort, dobbelthøjt gennemlyst køkken/alrum , som fungerer som boligens hjerte. Alle boliger har flere terrasser foruden det intime gårdhaverum. Boligerne findes i tre størrelser fra 86-152 m2.
 

 

Ydelse: Projektudvikling
Bygherre: ETN arkitekter
Størrelse: 4.200m2
Status: Ikke realiseret
Adresse: Følfodvænget, 4800 Nykøbing F