/ JOB & PRAKTIK

//OPDATERET// Deadline for fremsendelse af ansøgning til nedenstående stilling er overskredet - og vi har glædeligt modtaget mange ansøgninger. Vi håber derfor snart at kunne ansætte en ny konstruktør. Hvis ikke det lykkedes slår vi stillingen op igen - og hvis du alligevel mener, du gerne vil søge hos os, så er man altid velkommen til at sende en ansøgning.......

Vi søger pt. efter en bygningskonstruktør. Læs mere om begge stillinger herunder. For information om praktikmulighed se nederst på siden:

BYGNINGSKONSTRUKTØR TIL ETN ARKITEKTER

Vi søger en erfaren bygningskonstruktør til at indgå i vores tegnestue. Da vores bygningskonstruktør gennem mange år snart går på pension, har vi brug for en ny kollega. Vi har brug for en bygningskonstruktør med erfaring fra job på tegnestuer, med bred erfaring indenfor både projektering og byggeledelse.

Du vil blive en del af en mindre tegnestue med 5-6 ansatte, som løser en bred pallette af opgaver indenfor byggeri, landskab og planlægning. Vi har mange opgaver i vores egen geografi – men også opgaver i København og andre steder på Sjælland.

Forventet jobstart – hurtigst muligt eller 1. august.

Vi forventer at du:

  • Har erfaring fra tidligere ansættelse på tegnestue (projektering og byggeledelse/tilsyn)
  • Har erfaring med udarbejdelse af udbudsmateriale
  • Er stærk i AutoCad, og gerne 3D modellering og Revit
  • Er god til at have mange bolde i luften på en gang og kan arbejde med korte deadlines
  • Er en god holdspiller
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Taler og skriver flydende dansk
  • Er engageret og ambitiøs med dit arbejde

Om os:

ETN Arkitekter opererer i et bredt felt af opgaver inden for projektudvikling, konkurrencer, borger­processer, byrum og landskabsopgaver til bygning, design og bygherrerådgivning. Vi deltager fra første skitse til sagen er anlagt og afsluttet. Med en høj faglig og personlig motivation driver vi en tegnestue som hver dag søger at være med til at formidle, hvordan arkitekturen kan være medskaber af rum for fælles­skaber med fokus på hverdag, det stedbundne og det historiske.

Måske fordi vi selv bor i provinsen, er vi ydmyge over for stedets relevans og kontekst. Vi er vant til at arbejde ud fra den præmis, at ALLE steder, store og små, har et hjerte og et potentiale - som ofte trænger til en genfortælling. Altid i dialog med stedets brugere.

Vi tilbyder et ligefremt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der er høj grad af selv- og medbestemmelse i opgaveløsningen. Vi har en flad struktur og stor fleksibilitet i hverdagen. Løn efter gældende overenskomst.

Kontakt:

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV inden den 16. maj på etn@etn.dk. Vi forventer at afholde samtaler den 23. maj. Har du spørgsmål eller er interesseret i at høre mere om stillingen og vores tegnestue, så kan du ringe til Rikke Cora Larsen eller Inge Lise Vadstrup Jensen fra ETN Arkitekter på telefon 5485 6766.

PRAKTIKOPHOLD

Er du studerende – enten på arkitektskolen, KU (landskabsarkitekt) eller konstruktørskolen, og er du interesseret i at være en del af hverdagen på en mindre tegnestue, hvor der er garanti for at blive en del af alle spektre af arbejdet med at ideudvikle, designe, projektmodne, og anlægge spændende byggerier og landskabsopgaver?  

Så send os en motiveret ansøgning, dit CV samt evt. portfolio som en pdf til etn@etn.dk   

Vi tilbyder ulønnet praktikophold – som udgangspunkt i 5-6 mdr. – eller hvad der passer til din skole. Du skal som minimum have færdiggjort din bachelor – og vi tilbyder ikke praktik, hvis du har færdiggjort din kandidatuddannelse.

FOLKESKOLE-PRAKTIK

Vi modtager mange ansøgninger fra folkeskoleelever, som gerne vil i praktik. Og vi tager gerne praktikanter ind - dog kun ons-fredag i uge 41. Grunden til at vi ikke tager praktikanter på andre tidspunkter af året er, at vi bruger meget tid på eleverne - så de får en god oplevelse og får indblik i hverdagen på en tegnestue. Vi vælger derfor at samle en gruppe elever på samme tidspunkt, så vi optimerer vores og deres tid.

Er du elev i 8. - 10. klasse modtager vi gerne din ansøgning om skolepraktik i uge 41. Du kan sende den til etn@etn.dk